Danskeres deltagelse ved Operation Overlord og på selve D-dag er overset. Men både civile danske søfolk og handelsskibe deltog og var en central brik i gennemførelsen af landgangen og transporten af forsyninger i de efterfølgende måneder.
Tekst: Thomas Oldrup
En jagerpilot, der eskorterede flåden over den engelske kanal på D-dag, den 6. juni 1944, beskrev synet ovenfra således: ”På kanalen under os befandt der sig så mange skibe, at det så ud, som om man ville kunne hoppe fra det ene til det andet hele vejen fra England til Frankrig.” Få er klar over, at flere af disse for invasionen uundværlige skibe, var danske.
Normalt siger man, at det var amerikanske, britiske og canadiske soldater, der deltog på D-dag, men reelt bidrog flere lande til operationen. Der var fx både en fransk og en polsk division, og to norske destroyere med i landgangen. Desuden var der deltagere fra Tjekkoslovakiet, Holland, Belgien, Grækenland, Australien, Sydafrika, New Zealand – og Danmark. De danskere, der deltog, var hovedsageligt civile søfolk. Ud af 860 transportskibe var ca. 31 danske. Det svarer til 3,6 pct. af den samlede transportflåde.
Den danske udeflåde
Da Danmark blev besat den 9. april 1940, var omkring halvdelen af alle danske civile søfolk og to tredjedele af de danske skibe blevet afskåret fra Danmark og blev betegnet som ”udeflåden”. Den bestod af omkring 240–250 skibe og omkring 6 500 søfolk. Med tiden kom 90 pct. af disse til at sejle for englænderne.
Både fordi man fra dansk side ikke havde gjort nævneværdig modstand ved den tyske invasion og fordi den danske regering frem til august 1943 førte samarbejdspolitik med besættelsesmagten, var de danske sømænds situation i krigens første år ømtålelig. Nogle søfolk har beskrevet, at de blev set ned på af deres kollegaer, som ikke stolede på dem. De danske søfolk var, som det formelt set hed på engelsk, ”technically of enemy character.” Men i praksis var de danske søfolk dog allierede og blev også kaldt ”allied in all but name.” En detalje, der gik de danske sømænd meget på var, at de ikke måtte sejle under dansk flag. Det ændrede sig først efter samarbejdspolitikkens kollaps og efter 1. juledag 1943 måtte de igen hejse Dannebrog.
Danske søfolk ikke skånet
Tallene er usikre, men det anslås, at ca. 31 danske skibe og 700–800 civile danske søfolk deltog i Operation Overlord.
De sejlede på danske eller udenlandske fragtskibe og bidrog især til at opretholde forsyningslinjerne. De civile søfolks arbejde var væsentligt, da de vestallierede tropper var totalt afhængige af at få sejlet en uhyrlig mængde grej og soldater til fronten. De danske skibe og søfolk sejlede med bl.a. kampvogne, kanoner, soldater, brændstof, valuta og krigsfanger.
De første danske skibe sejlede fra England om aftenen på selve D-dag. Under dette tidlige losningsarbejde – der kunne tage op til 30 timer – lå skibene og arbejdede, mens invasionsstyrkens flådefartøjer sendte kanonild ind over dem mod de tyske stillinger. Tyskerne besvarede ilden og forøgede derved de anspændte arbejdsforhold. De danske søfolk blev således ikke skånet for krigens barske realiteter. Søfolkene har bl.a. berettet om synet af døde soldater i vandkanten og møder med hårdt sårede og traumatiserede allierede soldater, der blev transporteret om bord på skibene for at blive sejlet tilbage til England.
Eksempler på dansk deltagelse
Det danske skib Aarø var af alfabetiske årsager blevet invasionsflådens skib nr. 1. Aarø fik sin debut allerede om aftenen på D-dag. På Omaha afleverede skibet en last bestående af bl.a. seks lastbiler med ammunition, fire haubits-kanoner, fire ambulancer, mandskabsvogne, jeeps og muligvis 188 soldater (kilderne er ikke enige om det sidste). Aarø sejlede i alt fire gange over Den Engelske Kanal med materiel under Operation Overlord.
Skibet Fort Skt. Croix fungerede som kommandoskib og forsynede den canadiske strand Juno. Den første tur over kanalen foregik om formiddagen den 7. juni, og skibet medbragte 500 soldater, kanoner, kampvogne, køretøjer, reservedele og andet tilbehør. Skibet blev beskudt under denne første tur, men undveg. Under losningen på Juno bed mandskabet dog negle. Skibet var heldigvis blevet forsynet med luftværnsskyts, og de fyrede løs flere gange efter nærgående tyske fly. En dansk matros om bord skrev senere, at de ”fik skyld for at have skudt en af dem ned, men hvor vidt det passede eller ikke, var vi ikke i stand til at få bekræftet.”
Et andet skib, der deltog, var et dansk bemandet erstatningsskib, Empire Beatrice. Skibet hjalp til med transport indtil det, i slutningen af juli, blev torpederet af en tysk motortorpedobåd. Den danske radiotelegrafist Hans Mathiasen har berettet om, hvordan de blev angrebet af tre S-både. To af dem blev ramt og sprang i luften, hvilket i sig selv var en voldsom affære, da de havde benzin og torpedoer om bord. Den tredje S-båd fik ram på Empire Beatrice. 21 mand blev dræbt, herunder seks matroser og to fyrbødere, som formodentlig var danske.
Af de 31 danske skibe, der deltog i Operation Overlord, sejlede 24 under Dannebrog og syv under andre nationers flag. Fire danske skibe gik tabt i forbindelse med operationen.
Skibet Aarø sank under et frygtligt uvejr i oktober 1944, da skibet uheldigvis kolliderede med et andet skib ud for Omaha-stranden. Derudover forliste to danske skibe, der sejlede under Panamas flag. Det drejede sig om skibene Anna Mærsk og Nordvest. Anna Mærsk var blevet omdøbt til Lookout. Skibet kolliderede med et vrag ved mundingen af Schelde-floden og sank. Nordvest blev omdøbt til Allan A. Dale, efter en karakter fra Robin Hood. Skibet blev torpederet lillejuleaften 1944, mens det var på vej fra USA til Antwerpen, og gik ned. Alle om bord blev dog reddet.
I tjeneste på engelsk skib
Ud over de danske skibe, der helt eller delvist havde dansk besætning, var der også mange danske søfolk, der sejlede på andre nationers skibe, og som fra disse gjorde tjeneste under invasionen.
Evald Brinck sejlede på et engelsk Empire-skib, nr. MT 123, og han har bl.a. fortalt: ”Mens jeg var i Italien fik jeg besked på snarest at søge skibslejlighed til England og da blev jeg klar over, at en ny stor landgang var forestående. Da jeg kom til England i marts eller april 1944 og skulle deltage i en landgangsøvelse, da var jeg 100 pct. sikker på at ›the second front› var lige om hjørnet. Der blev gættet på, at den danske vestkyst var målet, men vi vidste ikke noget med sikkerhed, ikke før vi blev sat til at gøre skytset klar og pludselig fik vi al den mad vi kunne spise (også mange soldater beskriver, at de de skulle ”fedes op” før kamphandlingerne startede – red.) – så vidste vi at der kun kunne være ganske kort tid til D-dag. Og det holdt stik, vi sejlede dagen efter… Vi skulle fragte det tunge gods over i anden bølge ved Sword-stranden. Losningen foregik på den måde, at landgangsfartøjerne lagde sig på siden af vores skib, og så blev det tunge grej firet ned i landgangsbådene og sejlet ind på stranden… Det var ikke så ligetil. Samtidig blev vi beskudt af tyskerne inde på kysten, og jeg ved, at de ramte et andet skib med dansk besætning… Jeg sejlede frem og tilbage mellem England og Normandiet 25 gange.” Evald Brinck oplevede mere end én gang at blive beskudt af tyskerne inde fra kysten.
Der var også danskere, som deltog på et mere overordnet niveau. Danske havnemestre arbejdede eksempelvis i invasionsområdet med at få forsyningernes ankomst til at forløbe så problemfrit som muligt. Desuden bemandede danske marinesoldater fire minestrygere under dansk flag. Disse deltog dog ikke ved selve D-dag, men senere i offensiven. Der var også en stribe danskere, som spillede en anden og nogle gange meget direkte rolle i begivenhedernes gang. Da mange af dem opererede som ”ensomme ulve”, blev de sjældent præsenteret som én samlet gruppe.
Fire skibe gik tabt
Der var også danske tab, i alt fire skibe gik tabt i forbindelse med Operation Overlord. Invasionen kostede desuden mellem 10 og 15 danskere livet. Til sammenligning var de danske tab af menneskeliv under besættelsen af Danmark den 9. april 1940 13 soldater og tre grænsegendarmer.
Deltagelsen gik da heller ikke upåagtet hen. I november 1944 holdt den britiske kong George 6. en takketale til alle, der havde deltaget ved invasionen med en særlig tak til de danske søfolk: ”Alt dette kunne ikke være gennemført uden den strålende tapperhed, som er udvist af vore søfolk og af søfolk fra De Forenede Nationer og fra Danmark.”
MERE HER: D-Dag – Operation Overlord 6. juni 1944 af Jakob Sørensen (senest 2014) ● De vil aldrig blive husket – beretning om danske søfolk 1940–1945 af Evald Brinck (2007) ● Krigssejlerne af Christian Tortzen (1995)
